Hjem Opskrifter Bacon explosion

Bacon explosion

Bacon explosion

Ingredienser

  • 10 personer
  • 400 g Bacon i tern, Danish Crown Professional
  • 1 kg Rørt fars af grisekød, Danish Crown Professional
  • 700-800 g Bacon i skiver, Danish Crown Professional til net omkring farsen
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • Olie
  • Barbeque-sauce efter eget valg

Sådan tilbereder du retten

Steg bacontern på en meget varm pande i lidt olie, til de er sprøde og gyldne, og afdryp på et stykke køkkenrulle.Hæld stegefedtet fra i en skål og tør panden af med køkkenrulle.


Pil og hak løg og hvidløg. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i små tern. Steg løg, hvidløg og peberfrugt i lidt baconfedt, til løgstykkerne er klare. 

Læg farsen på et stykke bagepapir og tryk til en form som en firkant med bredde og længde som en baconskives længde. Pensl farsen med barbecue-sauce, fordel stegte løg, hvidløg, peberfrugt og bacontern på farsen og krydr med peber.

Rul farsen sammen til en pølse ved hjælp af bagepapiret. Tryk enderneflade og læg farspølsen ud til kantenaf bagepapiret.
Flet et baconnet og læg farspølsen, så den ligger ud til kanten på baconnettets længste side. Tryk baconstrimlerne fast i enderne og luk dem med baconskiver. Rul baconnettet omkring farspølsen.

Steg i 200 °C varm ovn i ca. 1¼-1¾ time. Centrumtemperaturen i stegen skal være 75 °C. Pensl baconrullen med barbecue-sauce flere gange under stegningen.

Servér med salat og tilbehør efter eget valg. Bacon explosion er også god i skiver i burgere eller sandwich.


Tips

Barbeque-sauce til pensling:
Brug barbecue-sauce med lavt sukkerindhold under stegningen – sukkeret kan nemt branke. Barbecue-sauce med mere sukker kan bruges de sidste minutter af stegningen under opsyn.

Lignende opskrifter

Snacks/tapas / Gris / Fisk
Old fashioned bi-bourbon

med kandiseret bacon og kammuslinger med bacon på spyd

Gris / Hovedretter
Mørbrad i bacon

med bagte æbler, champignon, løg og hasselnødder

Snacks/tapas / Bagværk / Bacon
Bacon cookies

med pretzels, chokolade og ahornsirup