Opskrifter > Opskrifter med frikadeller

Økologisk oksefrikadelle smørrebrød

med grov hummus, sprøde beder og ristet sesam

Økologisk oksefrikadelle smørrebrødmed grov hummus, sprøde beder og ristet sesam

Ingredienser

  • 10 personer
  • 20 økologiske oksefrikadeller 40 g, Danish Crown Professional
  • 10 skiver rugbrød
GROV HUMMUS
  • 450 g kogte kikærter
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft
  • 1-2 fed Hvidløg
  • 1 spsk. tahini
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl bredbladet persille
  • Salt og peber
  • 25 g smør
  • 2 gule beder
  • 1 spsk. æbleeddike
  • 1 bolsjebeder
  • 1 æble
  • 20 g sesam
  • Frisk mynte

Fremgangsmåde

TILBEREDNING

Blend halvdelen af kikærterne med spidskommen, cayennepeber, citronsaft, hvidløg, tahini og creme fraiche på en foodprocessor. Tilsæt resten af kikærterne og blend med pulsefunktionen til en grov konsistens – smag til med salt, peber og citronsaft. Skær de gule beder i skiver. Lad smørret bruse op på en pande og sautér bederne i smørret. Hæld æbleeddike på og krydr med salt og peber. Snit bolsjebederne tyndt på en mandolinjern og læg dem i koldt vand Skær æblet i tynde både. Rist sesam gylden på en pande. Smør rugbrødsskiverne med hummus, fordel frikadeller og gule beder oven på. Pynt med bolsjebeder og æblebåde. Drys med sesam og frisk mynte.

Lignende opskrifter

Hovedretter
Økologiske oksekødsfrikadeller

med grønkålssalat og tahin dressing

Hovedretter
Glaseret haresteg i pimentsauce

med ostegratinerede kartofler og kapersdrys

Smørrebrød
Smørrebrød med frikadelle på ristet rugbrød

med rygeostcreme og urter