Hjem Opskrifter Karbonader med bacon og timian, tranebærpesto og julebulgur

Karbonader

med bacon og timian, tranebærpesto og julebulgur

Karbonadermed bacon og timian, tranebærpesto og julebulgur

Ingredienser

  • 10 personer
  • 10 karbonader, Danish Crown Professional
  • 10 skiver sliced bacon, Danish Crown Professional
  • ½ bundt timian
  • Salt og peber
TRANEBÆRPESTO
  • 150 g tørrede tranebær
  • 150 g soltørrede tomater
  • 1 dl olivenolie
  • 50 g parmesan
  • ½ bundt basilikum
JULEBULGUR
  • 2 løg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 dl bulgur
  • 10 nelliker
  • 3 kanelstænger
  • 8 dl bouillon
  • 10 tørrede abrikoser
  • 10 dadler
  • 200 g grønne druer
  • ½ bundt purløg
  • ½ bundt dild
  • 1 dl appelsinjuice

Sådan tilbereder du retten

Blend tranebær, soltørrede tomater og olie godt sammen. Vend derefter revet parmesan og finthakket basilikum i og smag til med salt og peber. Hak løgene fint og steg dem gyldne i olivenolie. Vend bulgur, nelliker og kanelstænger deri, tilsæt bouillon og lad det simre under låg i ca. 12-15 minutter. Lad det herefter trække 5 minutter i gryden. Kom bulguren i en bradepande og lad den køle af. Vend derefter tørrede frugter, druer skåret i halve, urter og appelsinjuice deri og smag til med salt og peber.

Krydr karbonaderne godt med salt og peber. Læg 2 store kviste timian på hver karbonade og pak bacon omkring. Steg karbonaderne på en varm pande i olie i ca. 3 minutter på hver side. Servér karbonaderne med julebulgur og tranebærpesto.

Lignende opskrifter

Hovedretter / Gris / Frikadeller
Frikadeller med bagte æbler

med julekrydderier, feta, persille og brødkrumme

Burger / Gris / Frikadelle
3 slags frikadelleburger

Hovedretter / Gris / Frikadeller
Frikadeller med bønnesalat og grønt