Hjem Opskrifter Fyldt italiensk mini-baguette

Fyldt italiensk mini-baguette

Fyldt italiensk mini-baguette

Ingredienser

  • 10 personer
  • 600 g hakket grisekød, 8-12% fedt
  • 75 g hakket løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. knust chili
  • 300 g champignon i skiver
  • Salt
  • Peber
  • 175 g frisk mozzarella i små tern
  • 0,5 dl hakket persille
  • 10 stk. mini-baguette
Tomatsalat
  • 250 g cherry- eller dadeltomater
  • 1 spsk. hvid balsamico
  • 1 tsk. honning
  • 0,5 tsk. knust chili
  • Hakket persille

Sådan tilbereder du retten

Svits kødet i lidt olie sammen med løg og hvidløg. Kom oregano, chili og champignon ved og steg endnu 4-5 min. Smag til med salt og peber og bland med mozzarella samt persille.

Skær brødene halvt igennem i midten som til en hotdog og pil lidt af fyldet ud.

Fyld brødene med blandingen og stop det godt ned i brødene.

Læg dem i et ovnfast fad og bag dem ca. 10 min. ved 210 °C, til brødene er gyldne og osten smeltet.

Skær tomaterne i kvarte og knus dem en anelse. Bland med balsamico, honning, chili og persille. Smag til med salt og peber.

Servér straks toppet med tomatsalat.

 

 


Tips

Kan også pakkes ind i filodej som trekanter og bages sprøde med tomatsalaten som tilbehør.

Lignende opskrifter

Hovedretter / Jul / Gris
Julefrikadeller a la pariserbøf

Pizza / Pølser / Gris
Meat lover pizza

med cocktailpølser, lufttørret skinke og oksekød

Gris / Snacks/tapas
Sprøde, krydrede kødboller

med asiatisk dip