Opskrifter Rødvinsmarineret Okseculotte med knuste kartofler

Rødvinsmarineret Okseculotte

med knuste kartofler

Rødvinsmarineret Okseculotte med knuste kartofler

Ingredienser

  • 10 personer
  • 1,8 kg okseculotte, Danish Crown Beef
  • 3,5 dl rødvin
  • 4 rosmarinkviste
  • 2 laurbærblade
  • 4 fed hvidløg
  • 1,5 kg kartofler
  • 1 dl olivenolie
  • 10 timiankviste
  • 2 spsk. flagesalt
Dressing
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 spsk. sennep
  • 1 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 håndfuld persille

Fremgangsmåde

Kom culotten i en beholder sammen med rødvin, rosmarin, laurbær og let knuste hvidløg. Lad det marinere natten over. 

Rids culotten og brun den grundigt af. Krydr med salt og peber. Sæt den i ovnen ved 150 °C i 45 minutter - Eller til kernetemperaturen er 54 °C. Lad den trække 15 minutter før den skæres. 

Kog kartoflerne i saltet vand til de er møre. Læg dem i en gastrobakke og giv dem en let pres til de knuses. Vend med olie, timian og flagesalt. Steg 25 minutter ved 180 °C i ovnen til de er sprøde udenpå. 

Rør en dressing af creme fraiche, sennep, revet hvidløg, citronskal og finthakket persille. Smag til med salt og peber. 

Servér culotten med knuste kartofler, urtedressing og en grøn salat. 

Lignende opskrifter

Hovedretter / Okse / Forretter
Stirfry af okseklump

med nudler

Hovedretter / Forretter / Salater
Okseflanchet

med asiatisk inspireret salat

Hovedretter / Okse
Tyndstegsfilet

med urter