Juletapas med pålæg
grønkålspesto, parmesandip, julekrydrede mandler og julesmør
Juletapas med pålæggrønkålspesto, parmesandip, julekrydrede mandler og julesmør
Ingredienser
- 10 personer
- 400 g Salami Blomst, Danish Crown Professional
- 400 g Rullepølse, Danish Crown Professional
- 400 g Roastbeef, Danish Crown Professional
- 400 g Knochen Schinken, Danish Crown Professional
- 300 g grønkål
- 1 citron
- 2 dl pinjekerner
- 150 g revet parmesan
- 2 fed hvidløg
- 2 dl olivenolie
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. kværnet sort peber
- 3 dl creme fraiche
- 3 dl revet parmesan
- 1 tsk. kværnet sort peber
- 4 små rødløg
- 1 dl lagereddike
- 1 dl sukker
- ½ dl vand
- 3 dl mandler
- 3 spsk. honning
- 2 spsk. tørret timian
- Flagesalt
- 400 g smør
- Fintrevet skal fra 2 appelsiner
- 1½ tsk. kanel
- 1½ tsk. ingefær
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. stødt nellike
- Salt og peber
- 50 g fuglegræs
- 2 flute
- 1 håndfuld hårde kiks eller knækbrød
Sådan tilbereder du retten
Grønkålspesto: Blend grønkål, citron, pinjekerner, parmesan, hvidløg og olivenolie og smag til med salt og peber.
Parmesandip: Bland creme fraiche, parmesan og sort peber sammen.
Syltede rødløg: Skræl og skær rødløg i to. Bland lagereddike, sukker og vand i en gryde og kog op. Tilsæt rødløgene og lad køle ned i køleskab.
Julekrydrede mandler: Bland mandler sammen med honning, tørret timian og flagesalt. Kom på bageplade med bagepapir og bag i ovn ved 180 °C ca. 15 minutter, indtil honningen er karamelliseret og det dufter af timian og nødder.
Julesmør: Bland stuetempereret smør sammen med appelsinskal, kanel, ingefær, kardemomme og stødt nellike. Smag til med salt og sort peber.
Anret pålæg på et bræt. Kom grøntkålspesto, parmesandip, krydrede mandler og julekryddersmør i skåle. Pynt af med syltede rødløg og fuglegræs og servér med ristet flute, kiks eller knækbrød.