Hjem Opskrifter Pokebowl med Mester's udvalgte frikadeller, lun rosenkålssalat, bagte rødbeder og grønkålspesto

Pokebowl med Mester´s udvalgte frikadeller,

lun rosenkålssalat, bagte rødbeder og grønkålspesto

Pokebowl med Mester´s udvalgte frikadeller,lun rosenkålssalat, bagte rødbeder og grønkålspesto

Ingredienser

  • 10 personer
  • 20 Mester's udvalgte frikadeller 35 g eller Mester's udvalgte ØKO frikadeller 35 g, Danish Crown Professional
Pesto
  • 100 g valnøddekerner
  • 150 g grønkål, hakket fint
  • 1 dl olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • ½ citron
  • 50 g parmesan, revet groft
  • Salt
Lun rosenkålssalat
  • 20 rosenkål, snittet tyndt på mandolinjern
  • ½ dl olivenolie
  • 700 g kogte speltkerner
  • 4 spsk. friskrevet ingefær
  • 2 dl granatæblekerner
  • 2 dl pistaciekerner, hakkede groft
  • 2 gode håndfulde bredpladet persille, hakket groft
  • 2 spsk. riseddike
Bagte rødbeder
  • 800 g rødbeder, skrællet
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl balsamico eddike
  • 4-6 spsk. honning
  • Salt og peber

Sådan tilbereder du retten

Blend alle ingredienserne til pestoen sammen i en blender til en grov pesto. Stil til side og tilbered de øvrige elementer.

Varm en pande med olivenolie og svits rosenkålene ved høj varme i to minutter. Tilsæt speltkerner og ingefær. Vend nænsomt rundt og smag til med salt og peber.
Vend sammen med de øvrige ingredienser og lad trække i nogle minutter.

Tænd ovnen ved 170 °C. Skær rødbederne i mundrette grove tern og kom dem i en non stick bradepande.
Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele godt sammen. Bag rødbederne indtil de er møre, men med bid, ca. 45 minutter. Lad rødbederne køle lidt inden servering og vend dem under vejs.

Varm frikadellerne efter vejledningen på emballagen. Fordel den lune rosenkålssalat i skåle og top med bagte rødbeder og frikadeller.
Kom en skefuld pesto på hver portion og servér med det samme.

Lignende opskrifter

Jul / Medister
Stegt medister

på brændt blomkål med bacon og hvide bønner

Økologisk / Dessert / Jul
Risengrød

med æblekompot og honning-kandiserede mandler

Jul / Desserter
Risalamande

med kirsebær-brombærsauce