Tenderpork Nyhed August 2020 Banner 1432X358
Viden

TENDER PORK® inspirerer til nye, smagfulde og sikre spiseoplevelser for dine gæster

Du kender måske allerede vores TENDER PORK®-produkter og ved, at for eksempel en kam eller skinkesteg er vejen til et velsmagende stykke kød, der holder sig saftigt og lækkert på buffeten i lang tid. Men vidste du, at TENDER PORK® også sidder lige i skabet til delikate portionsanretninger og ’front cooking’, hvor du personligt servicerer dine gæster carvery-style? Sådan matcher TENDER PORK® de nye behov i din restaurant eller kantine i en tid, hvor buffet’en er sat lidt på stand-by.

Har du prøvet at servere en ægte flæskestegssandwich for dine gæster? Sådan en rigtig saftig fætter med sprød svær, surt, en skøn cremet dressing og en blød bolle? Så ved du også, at det er noget, der kan få julelysene frem i øjnene på de fleste. For grisen spiller en populær hovedrolle på tallerkenerne, hvad enten vi taler festmiddag eller frokost i kantinen, café eller catering, hospital eller restaurant.

Og de fleste kokke elsker også grisen. Med sin milde, men alligevel markante smag og den naturlige mørhed er den et populært udgangspunkt, som man selv kan sætte sit personlige præg på. Grisen har dog også et ry for at kunne blive tør, enten under tilberedningen, eller ved længere tids varme, for eksempel på buffeten eller i varmekasser.

 

Tenderpork Kamfilet Nyhed August 2020 1000X500

 

Naturlige ingredienser giver saftighed og god smag

Det problem har vi løst med TENDER PORK®. TENDER PORK® er udvalgte udskæringer fra danske grise, produceret af danske landmænd, og tilføjet en lage af naturlige ingredienser som vand, salt, sukker, gode krydderier og en smule majsstivelse for at sikre den lange saftighed i kødet. Det gør kødet saftigt og smagfuldt i lang tid, og resistent over for varme og udtørring – også selvom vi taler magre, kødfulde udskæringer.

TENDER PORK® har længe været en favorit på buffeterne i både personaleresturanter, hoteller og på konferencer. Men i en tid, hvor buffet-serveringen er udfordret af hensyn til smittefare, åbner TENDER PORK® for nye, spændende måder at forkæle gæsterne på. Lige meget hvor lille eller stort et selskab, du serverer for.

 

Front cooking giver gode gæsteoplevelser

Front cooking, hvor udskæringen og serveringen sker foran gæsterne – med sikker og behørig afstand, naturligvis – er en populær, spektakulær og personlig måde at formidle dagens menu på. Her kan du for eksempel servere nyskårne skiver af den flotte grisekrone, som er kamsteg stegt på ben – en udskæring, der gør sig flot på tallerkenen. Eller hvad med flotte skiver af skinkesteg med eller uden svær? En af de møreste udskæringer på grisen, som gør sig godt året rundt, med sæsonens tilbehør.

Hvis dine gæster er mere i humør til individuelle serveringer – til udportionering eller tallerkenservering, så har vi også tænkt på det. Mørbradbøfferne er blandt de danske klassikerne, men kan twistes i alle retninger med krydring eller tilbehør. Resultatet bliver stadig en saftig bøf med masser af smag. Men sortimentet byder også på mindre kendte udskæringer som Mignon-bøffen, de små skankklumper, der særligt egner sig til braisering, eller nakkesteaks med BBQ til pande eller grill.

 

Tenderpork Grillkøller Nyhed August 2020 1000X500

 

Delikate krydringer – fra os eller dig

De fleste TENDER PORK®-produkter kommer i en neutral version, hvor du selv kan sætte dit præg på det danske kvalitetskød. Men vi har også bidraget med den gode smag på nogle af produkterne med forskellige marinader og glaseringer. Det gælder vores BBQ-krydring med hvidløg, paprika og rosmarin, som sætter smag på for eksempel grillkøller eller nakkesteaks, eller vores kamfilet som både krydres med hvidløg eller citronskal, rosmarin og timian.