Hjem Viden Klimavenlige emballager
Klimavenlig Emballage Artikel1432x358px
Viden

Mindre plastik, mere smag

Danish Crown introducerer ny klimavenlig emballage til foodservice på hakket oksekød.

Pakkerne med hakket oksekød er blevet ændret fra den klassiske sorte bakke til en tubeformet emballage, hvilket giver flere fordele. Bl.a. reduceres plastikforbruget i den tubeformede emballage med hele 85 %. Derudover bliver kødet pakket uden luft, og dermed får kødet en længere holdbarhed og en bedre smag og konsistens. Det er et stort plus på bæredygtighed for mindre plastforbrug og mindre madspild.

Den eneste forskel, man vil opleve, når man pakker kødet ud, er, at kødet ikke vil fremstå helt så rødt i ”rullerne”, idet ilten, som bruges i de traditionelle kødbakker, bevarer den røde farve i kødet.

De nye ruller fylder mindre end de traditionelle bakker, og vil derfor ikke optage lige så meget plads i køleskabet. Derudover er de lettere at transportere, og faktisk kan de også smides direkte i fryseren uden at skulle pakkes om.

Danish Crown har et mål om at halvere virksomhedens samlede CO2-aftryk med 50 % inden 2030 i forhold til aftrykket i 2005. Samtidig er det ambitionen at være CO2-neutral i 2050.