

Dansk Kalv
Lyst og lækkert kød
Vi tror på, at kalv er noget som dine gæster vil efterspørge. Kalv er på vej frem og med god grund. For dansk kalv er både en historie om dyrevelfærd og utroligt lækkert kød. Dansk Kalv er både mørt og lyst i smagen. Det er fedtfattigt og samtidigt fuld af smag.


Gode arbejdsforhold for gårdens medarbejdere iht. skriftlig kontrakt og APV.

Gennemsnitligt 2,5 times transport fra landmand til Danish Crown slagterierne i Aalborg og Holsted (alle indtransporter 2017/18). Krav om transportparathed.

Løbende klimakontrol ift. nedbringelse af CO2 aftryk gennem registrering foderforbrug og andre initiativer til nedbringelse af CO2. (Basis 2015: 10,4 kg CO2/kg kød. Mål 2030: 50% udledning ift. 2015-niveau)

Kalvene slagtes når de er mellem 8 og 12 måneder. De udvælges efter specifikke krav til form, fedme og farve for at opnå en høj spisekvalitet.

Uafhængig kontrol og auditering til sikring af at krav i Dansk Kalv programmet overholdes.

Født, opvokset, slagtet og opskåret i Danmark. Kalve er produceret af 170 dedikerede Dansk Kalv landmænd i andelsselskabet Danish Crown Beef.

Kalvene fodres med sundt og naturligt foder såsom råmælk, frisk stråfoder eller fuldfoder / grovfoder uden brug af antibiotiske vækstfremmere.

Kalvene går i løsdrift hele deres levetid. Der stilles specifikke pladskrav som går ud over krav i lovgivning.

Kalvenes sundhed kontrolleres af en autoriseret dyrlæge regelmæssigt. Medicin gives efter dyrlægens anvisninger ved sygdom og overvåges regelmæssigt.

Gastro Kalv
Dansk Gastro Kalv er en overbygning til Dansk Kalv konceptet. Det er lyst og lækkert kød fra kalve som er født og opvokset i Danmark. Kødet, som kommer fra krydsningskalve, er kendetegnet ved en dejlig mild smag, en enestående mørhed og en uovertruffen spisekvalitet.
Kalvene er opdrættet af udvalgte landmænd med ekstra fokus på dyrevelfærd. De går frit, har adgang til arealer med dybstrøelse og har ekstra plads. Den særlige opvækst og specielle udvælgelse af kalvene, gør kødet til en dejlig smagsoplevelse, man ikke finder andre steder.
Gastro Kalv forhandles af Dansk Cater.