Hjem Opskrifter Grillet mørbrad af gris med nudler, ristet bacon og pikant karrysauce

Grillet mørbrad af gris

med nudler, ristet bacon og pikant karrysauce

Grillet mørbrad af gris med nudler, ristet bacon og pikant karrysauce

Ingredienser

  • 10 personer
  • 1 Mørbrad af gris, afpudset, Danish Crown Professional
  • 20 skiver Bacon, Tulip Professional by Danish Crown
  • Olivenolie til stegning
  • 500 g Olivenolie til stegning
  • Salt og peber
  • 3 røde peberfrugter
  • 4 skalotteløg
  • 5 gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. karry
  • Saften af 2 lime
  • 2½ dl hvidvin
  • 2½ dl vand
  • ½ l fløde
  • Evt. 5 stilke frisk koriander
Pynt:
  • Frisk koriander
  • Sort sesam og ristet sesamolie efter ønske.

Sådan tilbereder du retten

Skær peberfrugt, skalotteløg og gulerødder i tern. Hak hvidløg og chili. Svits alle grøntsager i olivenolie ved medium varme i 5 minutter. Tilsæt karry og lad den svitse sammen med grøntsagerne i 3 minutter. Hæld limesaft, hvidvin, vand og fløde over grøntsagerne og lad dem simre i ca. 10 minutter ved lav varme, indtil grøntsagerne er møre. Blend saucen glat med en stavblender – tilsæt evt. koriander – og smag til med salt og peber Stil saucen til side.

Pensl mørbraden med en smule olivenolie og krydr med salt og peber. Grill kødet hele vejen rundt, så den får grillstriber over hele overfladen. Steg mørbraden i ovnen ved 190 °C i ca. 12 minutter, indtil den er gennemstegt, men stadig let rosa og saftig. Lad kødet hvile inden det skæres i passende stykker. Skær baconskiverne i 5 cm brede stykker. Steg dem sprøde på en pande og lad de afdryppe på et stykke køkkenrulle. Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Anret nudler og skiver af mørbrad i en dyb tallerken sammen med karrysaucen. Fordel de sprøde baconstykker omkring kødet sammen med frisk koriander, et drys sort sesam og et par dryp sesamolie.


Tips

Det kan være nødvendigt at justere saucens konsistens en smule med lidt vand eller hvidvin inden servering.

Lignende opskrifter

Gris / Snacks/tapas / Bacon
Bacon straws

med rosmarin

Salater / Gris / Bacon
Sprød bacon i salat af rødkål, spidskål og rosenkål

med spidskommen, rosiner og kanel-yoghurt

Hovedretter / Bacon / Gris
Ramsløgsæggekage

med bacontopping