Temperatur og rosastegning af kød tilsat lage

Temperatur og rosastegning af kød tilsat lage

Opnå den perfekte rosafarve i dit stegte kød tilsat lage ved at mestre kunsten bag holdetiden. Nøglen til en sikker og saftig stegning ligger i at forstå, hvordan centrumtemperaturen påvirker kødets kvalitet og sikkerhed. Med korrekt håndtering kan du nyde mørt og saftigt kød, selv ved lavere temperaturer.

Du skal bare være obs. på holdetiden. Holdetiden er tiden efter stegning, og den afhænger af centrumtemperaturen, som må ligge på 60 °C og opefter. Følges disse regler er stegning af kød tilsat lage til centrumtemperatur under 75 °C, lige så sikkert som stegning til 75 °C.

F.eks kan du stege en Tender Pork skinkesteg i en 150 °C forvarmet ovn i ca. 45 minutter. Skru derefter ovnen op på 190 °C, og steg den videre i ca 12 minutter til den når en kernetemperatur på 65 °C. Da kødet er tilsat lage skal det varmebehandles til minimum 65 °C i 11 minutter. For at opnå det bedste resultat, bør du lade stegen hvile i ca 10. minutter inden servering.

Hvilken temperatur skal grisekød have?

Centrumtemperaturen har stor indflydelse på teksturen, smagen og oplevelsen af grisekød. Steger du kødet for meget bliver det ikke nødvendigvis mere mørt, men kan blive mere sejt.

Flere bakterier dør, jo længere du steger

Kombinationen af temperatur og tid, er er afgørende for, hvor mange bakterier, der dør. Eventuelle bakterier vil være på overfladen af kødet, og de vil forsvinde ved en stegning, og derfor kan kødet sagtens være rosa indeni.

Ved at stege i lang tid bliver magert kød aldrig mørt - det kan udelukkende steges tørt. Det du skal gå efter er, hvilken centrumtemperatur kødet er mest saftigt ved.

Det er en gammel myte, at man ikke må spise rosastegt grisekød. Der er nemlig ikke fundet trikiner, siden 1929 takket være vores velfungerende fødevaresikkerhed.