Skab mere plads i dine ovne til festmaden ud af huset

En saftig steg – hver gang. Og masser af fordele, når det gælder ovnkapacitet og mandskab. Der er mange gode grunde til at tage Tender Pork med på din ud-af-huset-menu.

”Var det god mad?” – ”Ja! Stegen var saftig og mør!” Vi ved det godt – festmaden hos dine kunder bliver bedømt kontant, når festen evalueres. Derfor vil du gerne være sikker på, at kødserveringen sidder lige i skabet – hver gang.

Her er produkterne fra Tender Pork sikre vindere på grund af den neutrale lage, der er tilført kødet, og som bevarer saften i stegen, grillkøllen eller mørbradbøffen. Men der er også meget at vinde for dig i køkkenarbejdet, når du vælger Tender Pork.

Tender Pork = øget ovnkapacitet 

Måske kender du det: Der skal mange stege igennem køkkenet, men ovnkapaciteten er begrænset. Her kan Tender Pork gøre den store forskel, fordi kødet holder sig varmt og saftigt i mange timer efter stegningen, når det kommer i termokasser. Det betyder, at du kan begynde stegningen tidligt på dagen, og løbende sætte stegene i varmekasser eller opbevare i varmeskab – uden at stegene bliver tørre.


Det gælder også denne saftige flæskesteg med sprød svær, som serveres med cremede pastinakker og rødløg fyldt med pancetta.

Saftigt og mørt – hele vejen ud til festbuffeten

Der kan gå lang tid, fra maden lander hos dine cateringkunder, og til middagen sættes på bordet. Men derfor skal kødet stadig være varmt og saftigt. Det er ikke noget problem med et Tender Pork produkt. Fra kamfileten til de populære grillkøller er din kunde sikret en ensartet saftig og mør servering hele vejen igennem udskæringen, fra endeskiven til den tykkeste midte. Og hvis der bliver behov for det, kan kødet endda genopvarmes, uden at det går ud over saftigheden.

Her serveres BBQ marinerede grillkøller med en kold kartoffelsalat. Og det er nemt og sikkert lige at give kødet et skud varme, hvis anden servering trænger til en genopvarmning.

Du bestemmer smagsuniverset!

Kød fra Tender Pork er altid tilsat en neutral lage, der sikrer maximal saftighed. Nogle af udskæringerne kommer desuden i spændende smagsvarianter med forskellige marinader som ølmarinade, BBQ, chili & vanilje, chipotle & ahornsirup og mange andre varianter. Her kan køkkenet spare tid på krydring og marinering, og i stedet koncentrere sig om et lækkert tilbehør. Men du kan også vælge en af de neutralmarinerede udskæringer og sende retten i helt din egen retning.

Prøv for eksempel denne sydamerikansk inspirerede kamfilet med chipotle og ahornsirup, serveret med et væld af grillede grøntsager og en frisk chimichurri.

Brug for  inspiration til festmenuerne? Se vores guide til en komplet menu her.