Pølsen er i forvejen et populært element på danskernes menu. Vores nye frokostpølser er skræddersyet i den helt rigtige størrelse, så de passer til frokostmåltidet.
To smagsvarianter i den perfekte størrelse til frokostmåltidet
Frokostpølserne kommer i to smagsvarianter, nemlig den spanskinspirerede Chorizo-variant, der er krydret med tomat, hvidløg og chorizo salami, samt den mere nordiske version med bacon og ramsløg.
Begge pølser vejer 80 gram, hvilket lægger sig imellem den klassiske Frankfurter på 120 gram og den mindre grillpølse – perfekte til frokosten. Begge pølser er produceret i Danmark på kød fra 100 procent dansk gris.
Masser af serveringsmuligheder
Pølserne er i samme velkendte høje og ensartede kvalitet, som du kender fra Danish Crown Professional, og kan både grilles og steges på pande. Med de populære tilsmagninger kan begge pølser indgå i et væld af retter – både traditionelle portionsanretninger, buffetserveringer og i den altid populære hotdog.
Vi har været i køkkenet og eksperimenteret med de nye formater, og deler hermed lidt inspiration til tre lette retter, der kombinerer de saftige pølser med friske smage i form af grønt og aromatiske urter.

Gourmet hotdog med Chorizo frokostpølse
Du ved det fra dine egne gæster: Hotdogs hitter!
I denne opskrift garneres den smagsintense og krydrede Chorizo frokostpølse med toppings, som også ligger i den krydrede ende. Vi topper nemlig med chipotlemayo med pikant røget chilismag, syltede jalapeños og varianter af løg: sursøde syltede rødløg og sprøde, friturestegte løg.
Hele molevitten gemmer sig i et blødt og luftigt brioche-brød og øverst kommer det sidste pift fra en god dusk frisk koriander. Glæd dig til at se glade gæster i restauranten!

Bacon/ramsløg frokostpølse med fransk kartoffelsalat
Pølser og kartoffelsalat er en klassisk combo, og det er der en grund til! En helt enkel servering, der både mætter og puster lidt til sommernostalgien. Samtidig er det en servering, der er helt genial og skalerbar til, når der skal mange gæster igennem butikken.
Her bruger vi den nordisk krydrede Bacon/ramsløg frokostpølse. Og selvom den cremede ’hvide’ kartoffelsalat er en dansk klassiker, har vi her fundet inspiration i det franske køkken til en frisk og lidt lettere marineret kartoffelsalat.
Udover nye kartofler eller aspargeskartofler er der masser af sprødt, aromatisk fyld i salaten, nemlig kapers, cornichoner, knasende radiser, søde friske ærter og en sky af friske krydderurter: persille og estragon. Det hele bindes sammen af en frisk vinaigrette. Bon appetit!