Asiatisk inspireret nuddelsuppe på okse kraftben
Læg kraftben, halverede løg og hvidløg og gulerødder i en gastrobakke.
Sæt i ovnen ved 250 °C i 30 minutter til det er blevet mørkt og karamelliseret. Kom over i en gryde sammen med vand. Bring i kog og skum af i cirka 10 minutter.
Tilsæt citrongræs, som forinden er blevet banket med bagsiden af en kniv, limeblade, rejepasta og brun farin.
Lad det simre i 1,5 time under låg. Sigt suppen og smag til med soja, fiskesauce og mirin.
Kog risnudlerne og placer i bunden af skåle. Placer millimeter tynde skiver oksefilet herpå. Top med blancherede broccolini og sukkerærter, rå enoki svampe.
Herpå letknuste peanuts, chili og frisk koriander. Hæld kogende suppe over. Tanken er suppen skal tilberede det rå kød.
Skal du lave til mange kan man blanchere kødet på forhånd.