Hjem Opskrifter Flanksteak med jordskokkepuré, friterede jordskokker og portvinskogte perleløg

Flanksteak med jordskokkepuré,

friterede jordskokker og portvinskogte perleløg

Flanksteak med jordskokkepuré,friterede jordskokker og portvinskogte perleløg

Ingredienser

  • 10 personer
  • 2 stk. Flanksteak af skinkeinderlår tilsat lage, marineret med hvidløg og grøn peber, Tender Pork
  • 2 spsk. neutral olie
Jordskokkepuré
  • 1½ kg jordskokker
  • 9 dl piskefløde
  • 9 dl mælk
  • 50 g smør
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. friskkværnet sort peber
Friterede jordskokker
  • 500 g jordskokker
  • 1 l neutral olie
  • 1 spsk. salt
Portvinskogte perleløg
  • ½ kg røde perleløg
  • 2 spsk. brun farin
  • 20 g smør
  • 5 dl portvin
Pynt
  • 200 g brombær
  • 4 dl ristede hasselnødder
  • 200 g karse

Sådan tilbereder du retten

Skræl jordskokkerne og skær dem i små stykker. Kom dem i en gryde sammen med piskefløde og mælk og lad simre cirka 20 minutter, indtil de er bløde. Hæld jordskokkerne igennem en si og gem væsken. Kom jordskokkerne i en blender, tilsæt 1½ dl af væsken og blend indtil den er glat. Smag til med smør, salt og peber.

Brun kødet af i en pande med lidt olie. Kom det i et ildfast fad og steg i ovnen ved 185 °C, indtil kødet har en centrumtemperatur på 65 °C. Lad hvile og skær i tynde skiver.

Skær jordskokker meget tyndt på et mandolinjern. Kom olie i en gryde og varm op til 180 °C. Fritér jordskokkerne, indtil de er sprøde og har en gylden farve. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt.

Skræl og del perleløgene i to. Svits løgene i en gryde sammen med smør og brun farin. Tilføj portvin og lad simre cirka 10 minutter. Tag løgene op og gem til senere. Lad sovsen reducere ned.

Anret den varme jordskokkepuré på tallerkner sammen med skiver af flanksteak. Tilføj de portvinskogte rødløg og drys med friterede jordskokker.Pynt til sidst af med brombær, hasselnødder og karse og servér med sovsen.

Lignende opskrifter

Gris / Salater
Bao

med bbq-marinerede revelsben, fennikelsalat og fritter af søde kartofler

Hovedretter / Gris
Stegt flæsk

med persillesovs

Hovedretter / Mødeservering / Gris
Wrap

med langtidsstegt nakkefilet, majs & limefraiche