Hjem Opskrifter Tørsaltet brystflæsk med flæskebolcher og bearnaise mayo

Tørsaltet brystflæsk

med flæskebolcher og bearnaise mayo

Tørsaltet brystflæsk med flæskebolcher og bearnaise mayo

Ingredienser

  • 10 personer
  • 1½ kg Brystflæsk, Friland Økologi
  • Frisk rosmarin og timian, skoldet
  • Vakuumpose, der kan tåle op til 110 °C
  • Salt
Bearnaise mayo
  • 1 spsk. bearnaise-essens
  • 1 dl æggeblomme
  • ¼ tsk. salt
  • 40 g estragon, hakket
  • 1 tsk. Dijon sennep
  • Et par dråber Tabasco
  • ½ l smagsneutral olie
  • Salt og peber

Sådan tilbereder du retten

Dæk brystflæsk med salt på kødsiden og lad det ligge i 12 timer. Skyld det og put det i en vakuumpose med den skoldede rosmarin og timian. Vakuumér det og tilbered i ovn ved 80 °C i 12 timer. Hæld væsken fra og placér kødet på en rist, så det kan tørre (ca. 20 minutter). Fjern nu skindet og gem det til flæskebolcherne. Skær kødet ud i ønskede størrelser og steg dem af på panden, til de er flot gyldne.

Skrab så meget fedt af undersiden af brystflæskskindet som muligt. Skær skindet i strimler (1 cm tykkelse) og vend dem i masser af salt. Bag dem i en forvarmet ovn ved 230 °C i 7-10 minutter. Placér de puffede sværd på en rist, så de kan dryppe af. Drys med fint salt efter smag.

Pisk bearnaise-essens med æggeblomme og salt i 5-10 minutter. Tilføj friskhakket estragon, Dijon sennep og Tabasco. Hæld langsomt olie i imens der piskes. Smag til med salt og peber.


Tips

TIP: Du kan sagtens lave bearnaise mayo dagen før.

Lignende opskrifter

Gris / Hovedretter
Flanksteak med jordskokkepuré,

friterede jordskokker og portvinskogte perleløg

Gris / Hovedretter
BBQ Kamben

med ’Smacked cucumber,’ nudelsalat og hoisinmayo

Hovedretter / Gris
Mignonbøffer af gris

med bagte persillerødder, fennikel og svesker