Hjem Opskrifter Mini hotdogs med brunchpølse oksekød, brunchpølse eller chorizo brunchpølse

Mini hotdogs med brunchpølse oksekød,

brunchpølse eller chorizo brunchpølse

Mini hotdogs med brunchpølse oksekød,brunchpølse eller chorizo brunchpølse

Ingredienser

  • 10 personer
Hotdogbrød
  • 4 dl vand
  • 50 g gær
  • 10 g salt
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 75 g smeltet smør
  • 200 g fuldkornsmel
  • Ca. 600 g hvedemel
Spicy hotdog
  • 10 Brunchpølser Oksekød, 25 g, Danish Crown Professional
  • 2 dl eddike
  • 2 dl sukker
  • 20 g snittede rødløg
  • Evt. lidt kørvel
  • 400 g tomat polpa
  • 50 g finthakket skalotteløg
  • Lakridspulver
  • Knust chili
  • 100 g persillepesto
Nordisk hotdog
  • 20 Brunchpølser (cocktailpølser), 20 g, Danish Crown Professional
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 l snittet spidskål
  • Salt og peber
  • ½ dl plukket dild
  • 50 g høvlet peberrod
  • 50 g mayonnaise
  • ½ dl grov sennep
  • 1 spsk. honning
Chorizo hotdog
  • 10 Chorizo brunchpølser, 25 g, Danish Crown Professional
  • 200 g grillede peberfrugter
  • 100 g grøn pesto
  • 100 g chili aioli

Sådan tilbereder du retten

Hotdogbrød
Rør gæren ud i lunt vand og tilsæt salt, sukker og sammenpisket æg. Tilsæt smør, fuldkornsmel samt halvdelen af hvedemelet og rør det godt sammen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Lad den hæve lunt i 15-20 minutter. Form dejen til 30 små pølsebrød ca. 40 g pr. styk og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve til dobbelt størrelse og bag dem ved 210°C i ca. 12 minutter, til de er gyldne. Husk at de skal genopvarmes senere.

Spicy mini hotdog
Kog eddike og sukker til det er opløst. Hæld halvdelen af eddikelagen over løgene og lad dem trække mindst en time. Hæld derefter lagen fra. Bring resten af eddikelagen, skalotteløg og tomat i kog og lad det koge til konsistensen er jævn og tyk. Smag til med lakridspulver, knust chili, salt og peber. Steg pølserne, flæk brødene og fyld dem med pesto, pølser, ketchup og syltede løg.

Nordisk mini hotdog
Kog eddike og sukker til det er opløst og hæld det over den snittede kål. Lad det trække mindst 1 time og hæld lagen fra. Bland kålen med dild. Rør peberrod og mayonnaise sammen og smag sennep til med honning. Steg pølserne, flæk brødene og fyld dem med sennep, pølser, peberrodsmayonnaise og syltet kål.

Chorizo mini hotdog
Steg pølserne. Skær peberfrugt i tynde strimler. Flæk brødene og fyld dem med chili aioli, pesto, chorizo og grillet peber.

Lignende opskrifter

Brunch / Gris / Snacks/tapas
Chorizo brunchpølse

med røræg, svampe og tomat

Snacks/tapas / Mødeservering / Gris
Skordalia

med dild, græskarkerneolie, ristede pistacienødder og sprød chorizo

Pølser / Brunch / Forretter
Ærte-otto

med ristet chorizo-brunchpølse og jomfruhummer