Hjem Opskrifter Kalvefrikasse med asparges

Kalvefrikasse

med asparges

Kalvefrikasse med asparges

Ingredienser

  • 10 personer
  • 1,5 kg spidsbryst, Danish Crown Beef
  • 15 timiankviste
  • 4 stængler bladselleri
  • 1 spsk. peberkorn
  • 3 stjerneanis
  • 2 gulerødder
  • 3 løg
  • 500 g små nye gulerødder
  • 500 g grønne asparges
  • 500 g hvide asparges
  • 500 g sugarsnaps
  • 6 dl kogelage
  • 75 g smør
  • 2,5 dl creme fraiche 38%
  • 8 æggeblommer (250 g)
  • 1 dl fløde
  • 75 g rygeost
  • 3 spsk. æbleeddike
  • 1,2 kg kartofler
  • Purløgsblomster
  • 50 g spinat
  • 1 håndfuld timian
  • 1,5 dl rapsolie

Sådan tilbereder du retten

Kom spidsbrystet i en gryde med koldt vand. Varm forsigtigt op til kogepunktet. Lad det simre 10 minutter, hvor man løbende skummer det af.

Tilsæt løg, bladselleri, timian, peberkorn, stjerneanis og gulerødder. Lad det simre 2 timer, til kødet er mørt. Sigt kogelagen fra og skær kødet i mindre stykker. Kasser resten. 

Blancher forsigtigt gulerødder, asparges og sugarsnaps til de lige netop ikke er rå længere. Skær i mindre stykker. 

Kom kogelage og smør i en gryde. Bring i kog og sluk for varmen.

Rør æggeblommer, fløde og creme fraiche sammen og mens der piskes kommes dette ned til kogelagen. Varm op til cirka 80 °C, hvor den tykner.

Kom røgeost i og blend med en stavblender, til det er helt opløst. Smag til med eddike, salt og peber. 

Kom kød og grønt heri. Varm forsigtigt op, men hold under kogepunktet til kødet er varmet igennem. 

Blend spinat, timian og rapsolie til det er helt findelt. Lad det trække 30 minutter. Sigt det faste fra. 

Servér frikasseen med kogte, nye kartofler, lidt grøn timian olie og toppet med purløgsblomster og blød timian.

Lignende opskrifter

Salat / Gris / Simreretter
Rød karry med gris og grillede grøntsager

Hovedretter / Okse
Oksehaler braiserede i stjerneanis

Hovedretter / Kalv / Simreretter
Chili con kalvehjerte