Hjem Opskrifter Sprød flæskesteg med fyldte rødløg og cremede patinakker

Sprød flæskesteg

med fyldte rødløg og cremede pastinakker

Sprød flæskestegmed fyldte rødløg og cremede pastinakker

Ingredienser

  • 10 personer
  • ½ Flæskesteg med dobbeltsvær, Danish Crown Professional
  • Groft salt
  • Laurbærblade
Cremede pastinakker
  • 1,2 kg små pastinakker
  • ½ dl olivenolie
  • 150 ml vand
  • ½ dl timianblade
  • Salt og peber
  • 120 g græsk yoghurt 10 %
  • 175 g fintrevet ost f.eks. Pecorino
Fyldte rødløg
  • 10 rødløg, skal ikke pilles
  • 1 spsk. olivenolie
  • 3 tsk. saltflager
  • 12 salvieblade
  • 100 g friske brødkrummer
  • 100 g korender
  • 2 æbler
  • 100 g panchetta
  • 1 dl finthakket kruspersille
  • 60 g smeltet smør
  • Salt og peber
Pynt
  • Timianblade

Sådan tilbereder du retten

Læg flæskestegen på en stegerist over en passende bradepande. Gnid sværene med groft salt, så det kommer ned mellem sværene hele vejen rundt. Stik nogle laurbærblade ned mellem sværene og krydr med peber. Steg ved 220 °C – centrumtemperaturen skal være 62 °C, når stegen er færdigstegt.

Kom pastinakkerne i en bradepande, så de ligger nogenlunde i ét lag. Tilsæt olivenolie, vand, timian, salt og peber og vend godt sammen. Dæk bradepanden med folie og bag i ovnen ved 180 °C i 30 minutter. Vend yoghurt og revet ost sammen med rødderne og kom dem på et passende fad. Drys med frisk timian.

Skær ca. 3 cm af toppen på hvert løg. Pensl med en smule olivenolie og drys med lidt salt. Læg dem i en bradepande og bag i ovnen ved 170 °C i ca. 30 minutter, indtil de bliver bløde i midten. Lad løgene køle en smule af. Hak salvieblade groft og riv æbler groft. Skær panchetta i tern. Bland salvie, de friske brødkrummer, korender, æble, panchetta, persille og smør i en skål. Fjern den bløde midte af løgene med en lille kniv og ske. Efterlad 1½ cm kant af løgene. Fyld løgene med fyldet med en smule top og bag dem møre og gyldne i ovnen ved 170 °C i ca. 30 minutter.

Servér flæskestegen sammen med de bagte løg og cremede pastinakker.

Lignende opskrifter

Jul / Desserter
Kold riscreme

med dulche de leche og valnøddekrokant

Desserter / Jul
Juletrifli med risalamande og knust brunkage

Snacks/tapas / Mødeservering / Brunch
Tapasbidder