Kantine Handsker Nyhed 1920X640
Viden

Filmserie inspirerer dig til at få det bedste ud af kantinens ’Nye Normal’

Måske er det en lidt kontroversiel tanke.  Men har du tænkt over, at corona-pandemien måske kan bruges positivt i dit køkken? Det undersøger gastronom Per Mandrup i seks inspirationsfilm, lavet for Madværkstedet.

Hvordan hænger en global pandemi sammen med nye og bedre smagsoplevelser? Med nye servicetilbud til gæsterne? Og med muligheden for at få brugt sine professionelle gastronomiske kompetencer endnu bedre? Svarene på disse spørgsmål findes i de seks små videoer, som du kan finde på madværkstedet.dk – et digitalt mødested for kunder og leverandører inden for foodservice, som Danish Crown professional er med til at stille til rådighed.

 

Buffet’en er død

Det er gastronom Per Mandrup fra Culinary Institute by Erhverv Vejle, der kommer med nogle gode bud på det ’Nye Normal’ i kantinerne. Her har corona har vendt op og ned på prioriteter og arbejdsgange, hvor den daglige sikkerhed for gæster og medarbejdere er vigtigere end nogensinde før. Håndsprit, visir og afstand er in. Og buffet’en, som vi kender den, er død, fastslår han.

 

Lav den perfekte smagskombination

”Portionsanretningen er en kæmpe mulighed,” mener Mandrup. ”Med portionsanretningerne har vi en unik anledning til at give nogle bedre smagsoplevelser end ved fortidens buffet. Vi ved, at en optimal spiseoplevelse består af salt, sødt, syrligt, umami, bittert, noget sprødt, noget blødt. Når vi portionerer, kan vi styre kompositionen af den enkelte portion meget bedre, end hvis folk øser op ved en buffet.”

 

Kvalitets-convenience giver tid til gæstemødet

Portioneringen betyder dog ikke, at alle skal spise det samme. Med introduktionen af Front Cooking, hvor den gastronomiske medarbejder møder gæsten i forbindelse med anretningen, kan gæsten selv være med til at skrue op og ned for smagselementer og portionsstørrelser.

”Det betyder selvfølgelig også, at køkkenerne kommer til at bruge mere tid ude foran i mødet med gæsten. Derfor skal så mange elementer være klar til brug. Og der gælder det om at have adgang til virkelig gode præfabrikerede produkter af en høj kvalitet.”

 

Tre skarpe til kantinens Nye Normal fra Danish Crown Professional:

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at få mere tid til at skabe kulinarisk værdi i køkkenet – og til det vigtige møde med gæsten. Her er tre skarpe bud på kvalitetsprodukter, der giver dig tid og god smag:

  • Saftig gris på tallerkenen? Vores Tender Pork er en række af de mest populære udskæringer – lige fra flotte skinkestege til mignonbøffer – der er tilsat lidt lage af naturlige ingredienser, og derfor holder sig saftige og smagfulde i lang tid, for eksempel ved take-away, i varmekasser eller ved front cooking.
  • Mester’s Udalgte Frikadeller er vores prisvindende bud på den danske ærkeklassiker. Men selvom frikadellen er en gammel kending på bordet, er der masser af muligheder for kreative portionsanretninger. Se for eksempel vores Poké bowls med Mester’s Frikadeller og masser af julestemning.
  • Med vores risalamande, lavet på risengryn, dansk mælk og piskefløde, godt med mandler og masser af ægte Bourbon-vanilje har du et supergodt udgangspunkt for et væld af julemånedens gode desserter – også til elegante portionsanretninger og med et overraskende twist.