Guide: Hvilken type stegt bacon skal jeg vælge?

Bacon er ikke bare bacon. Faktisk er det lidt af en videnskab, når man først begynder at dykke ned i udbytte, råvarekvalitet og røgmetode. Vi har nørdet dybt i smagsmiraklet bacon i artiklen her

I artiklen her går vi i dybden med vores stegte bacon, og hvornår du skal vælge hvilken variant. Vi forklarer også, hvad vi mener med ’udbytte’, og hvorfor det er værd at vide noget om, når du køber forstegt bacon.

Hvorfor taler vi om udbytte, og hvad betyder det?

Når vi taler om udbytte, handler det helt enkelt om, hvor meget bacon der er tilbage, når det er blevet stegt og en del af fedtet er smeltet fra. 

Udbyttet måler vi i procent, så det er nemt for dig at se, hvor stor en procentdel af produktet, der er tilbage efter tilberedning. På den måde får du en indikation af, om du køber en forstegt bacon med lidt mere saft og bid (let og mediumtstegte varianter med en højere procent), eller om du køber en variant, der er stegt lidt hårdere (gennemstegte varianter med en lavere procent), og som derfor let kan streges sprød ved genopvarmning.

Spar tid og ressourcer med stegt bacon

Udbyttet tydeliggør desuden, hvad du får for pengene. Stegt bacon er typisk dyrere end rå bacon. Men når man ser på, hvor meget rå bacon du skal købe for at få den samme mængde stegt bacon, bliver billedet et andet. Når man så derudover fraregner tidsbesparelsen, rengøringen og strøm, ser regnestykket endnu bedre ud.

Gennemstegt bacon i skiver

Vores gennemstegte baconskiver er spiseklare og bliver knasende sprøde ved en let genopvarmning. De er hårdt stegte og har et markant, fyldigt bid. 


Vælg vores gennemstegte bacon, når du skal bruge bacon som det knasende, sprøde element i en servering. Den er særligt velegnet i sandwiches eller på smørrebrød, hvor den hårdt stegte tilberedning virkelig kommer til sin ret.

Gennemstegte baconskiver vs. rå bacon:
Der er 35% tilbage efter tilberedningen af vores gennemstegte bacon. Det betyder, at du skal bruge ca. 1,36 kilo rå bacon for at få 500 gram gennemstegt bacon.

Se produkt her

Mediumstegt bacon i skiver

Vores mediumstegte bacon i skiver har lidt mere sejhed og saft i biddet end den gennemstegte version. Den fås på både frost og køl, og er spiseklar og klar til brug direkte fra pakken. 

Vælg vores mediumstegte baconskiver, når du skal bruge bacon, hvor der gerne må være mere ’kødfunktion’ end bare knas. Perfekt til sandwiches og burgere. 

Mediumstegte baconskiver vs. rå bacon: 
Der 43% tilbage efter tilberedning. Du skal derfor bruge ca. 1 kilo rå bacon for at ende med 500 gram mediumstegte baconskiver.

Se produktet her

Mediumstegte baconflager

Vores mediumstegte baconflager er nænsomt tilberedt, så de har både sprødhed og bid. 


Vælg vores mediumstegte baconflager, når du skal bruge en knasende og smagfuld topping til supper, pizzaer, pastaretter og salater.

Mediumstegte baconflager vs. rå bacon: 
Udbyttet her er det samme som ved de mediumstegte baconskiver. Der er derfor også 43% tilbage efter tilberedning, og 500 gram af vores baconflager svarer til ca. 1 kilo rå bacon.

Se produkt her

Bake-off bacon i skiver (let stegt)

Vores bake-off bacon i skiver fås på både frost og køl og skal opvarmes før brug. Vi har skilt skiverne ad og stegt dem let på forhånd, så du kun skal bage dem færdig i 12 minutter.

Vælg vores bake-off bacon, når du skal bruge meget bacon til mange, og du ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Skiverne kan nemlig opvarmes i større mængder uden at hænge sammen. Derfor er de ideelle i den store brunch eller frokostbuffet, hvor du hurtigt og effektivt skal servere store mængder lunt og ensartet bacon.

Bake-off baconskiver vs. rå bacon: 
Der er 60% tilbage, når vi har stegt vores bake-off bacon. Du skal bruge ca 1,58 kilo rå bacon for at få 1 kilo bake-off bacon (før endelig tilberedning).

Se produkt her