Hjem Opskrifter Mini karbonader med blomkål og sennepssauce

Mini karbonader

med blomkål og sennepssauce

Mini karbonadermed blomkål og sennepssauce

Ingredienser

  • 10 personer
  • 10 stk. Mini karbonader, 25 g
  • 1200 g små vaskede kartofler
  • 1 blomkål
  • 4 dl vand
  • 30 g smør
  • 1 spsk. knust rosenpeber
  • Flagesalt
Sennepssauce
  • 3 dl piskefløde
  • 3 dl hønsebouillon
  • 2 spsk. grov sennep
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt og kværnet peber
  • Maizena jævner
Syltede sennepskorn
  • 200 g gule sennepsfrø
  • 1 dl æbleeddike
  • ½ dl vand
  • 1 dl sukker
Tilbehør
  • Friskhakket dild

Sådan tilbereder du retten

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og hold kartoflerne lune. Bring fløde, hønsebouillon, sennep og citronsaft i kog i en gryde. Smag saucen til med salt og kværnet peber - jævn med maizena. Du kan evt. tilsætte hakket dild til saucen.

Rist sennepsfrøene på en tør pande til de begynder at “poppe”. Kog æbleeddike, vand og sukker sammen i en gryde. Tilsæt sennepsfrøene og lad dem simre i ca. 10 min. Hæld dem i en condibøtte - de kan holde sig i lang tid på køl, og bliver kun bedre over tid.

Tilbered mini karbonaderne i ovnen ved 180 °C varmluftsovn i ca. 15 minutter. Del imens  blomkålen i små buketter. Lad vandet koge op sammen med smørret og rosenpeberen i en gryde. Tilsæt blomkål og damp buketterne let møre under låg. Hæld vandet fra og drys med flagesalt. Anret karbonader med kartofler, sennepssauce, dampet blomkål og frisk dild.

Server med syltede sennepsfrø.

Lignende opskrifter

Gris / Burger / Hovedretter
Bao burger med karbonade,

marineret råkostsalat og chilimayo

Gris / Salater
Mini Karbonader

og kold blomkål/bønnesalat med krydderurtedressing

Gris / Hovedretter
Karbonade

med gratineret blomkål