Retterne, vi elsker allermest

Kan de klassiske retter også gøre dine gæster – og dig - blød i knæene? Mad er fyldt med minder og stemninger, og der er ikke noget, der kan prikke til madnostalgien som en kærlig cremet sauce, en velkrydret ’delle’ eller en ekstra sprød panering om et saftigt stykke kød.

Vi har kigget i mindernes spisekammer, og har samlet en fristende kollektion af nogle af de udskæringer og retter, som vi ved, skaber ekstra lykke på tallerkenen.

Find vores magasin herunder, hvor der både er farseret porre, sprøde schnitzler og saftig gris i flødesauce på menuen. Du kan også dykke ned i opskrifterne direkte her i artiklen, hvor vi linker til et udvalg af dem. 

Hent vores magasin med Kendte Klassikere

Kendte Klassikere Til Dit Køkken DCP

1.69 MB

Download
Opskrift

Svampegryde med skankeklumper

En god sauce er vel det tætteste, man kommer på en rigtig ’madkrammer.’ Det gælder ikke mindst den klassiske svampesauce med ristede svampe, løg, masser af fløde og en tilsmagning af dijonsennep og soja. Her svøber saucen sig om smagfulde, møre skankeklumper fra Tender Pork, hvor en smule lage i kødet er med til at holde kødet supersaftigt i lang tid. Retten rundes af med lækkert drys af sprødt bacon.

Få opskrift her
Opskrift

Mørbradbøffer med kartoffelmos og dadler

En cremet og luftig kartoffelmos er nok en af de hyggeligste måder at servere kartofler på. Konsistensen gør det nemlig nemt at ’fange’ den gode sky eller sauce fra retten. Her danner den flødepiskede mos bund for lækre og saftige mørbradbøffer fra Tender Pork, som er tilberedt sammen med tomater og dadler for en lækker sødme i retten. Det hele toppes med en skøn blanding af brunet smør med mandler og salvieblade. En hel unik ret – og alligevel genkendelig med alle de gode smage.

Få opskrift her
Opskrift

Smørrebrød med frikadeller, ristede løg og radiser

Mester’s frikadeller er nemlig lavet på kendte, klassiske ingredienser som masser af dansk gris, løg, mel, æg, mælk og rasp, og så er de stegt til et naturligt rustikt og indbydende udseende. Her har vi brugt frikadellerne til lækkert smørrebrød, som vi topper med hjemmelavede og vildt sprøde ristede løg. Citronmarineret kål og sprøde radiser udgør stykkets friske element.

Få opskrift her
Opskrift

Farseret porre med løg og karamelliseret æble

Den farserede porre er en klassiker fra mormorkøkkenet, som næsten er forsvundet helt fra hjemmekøkkenerne. Måske netop derfor er den saftige farsrulle med møre, søde porrer i midten en populær ret blandt gæsterne. Her matcher vi den med et syrligt-sødt tilbehør bestående af løg og æbler, der er stegt sprødmøre og karamelliseret med honning og æbleeddike. En skøn hilsen til det sur-søde sylteunivers i det klassiske køkken!

Få opskrift her
Opskrift

Schnitzel med stegt spidskål og syltede gulerødder

Sprødt er godt! Og knaset fra en velpaneret schnitzel kan virkelig få lykkebarometeret helt i top hos de fleste – det er hyggemad lige i skabet. Alle kender den gode wienerschnitzel med ’dreng’ og traditionelt tilbehør – her har vi gjort tilbehøret lidt grønnere med ovnstegt spidskål og lynsyltede gulerødder med lidt chili og dild. Saucen udgøres af en aromatisk løvstikkedip – men du kan selvfølgelig vælge et væld af andre saucer, der også matcher kålen, for eksempel en urtehollandaise eller brunet smør med kapers og salvie.

Få opskrift her