Smørrebrød med rullepølse, kartofler og salatløg
Kog kartoflerne møre i saltet vand og køl dem ned. Skær dem i tykke skiver og vend dem forsigtigt med plukket dild, olivenolie og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Skær salatløgene i skiver og del dem i ringe. Smør kernerugbrødet med smør og fordel kartoflerne herpå. Læg rullepølse oven på kartoflerne. Pynt med løgringe og dild.